|
De fem billigste hotelbyer i Europa
Rejs til Europas storbyer for næsten ingen penge - Hotelpriserne har ikke været så billige i seks år, som de har været det seneste år.
Dette er godt nyt for de danske rejsende, som nu kan få en på opleveren for næsten ingen penge. På baggrund af Hotels.com’s Hotel Price Indeks guider Hotels.com dig gennem storby junglen med en oversigt over de fem billigste hotelbyer i Europa. Oplev ferieparadiset på den spanske solkyst eller bliv afkølet i et af Europas bedste termobade til priser, der ikke sprænger rejsebudgettet.
Hotels.com guider dig her til Europas fem billigste hotelbyer, baseret på Hotels.com’s Hotel Price Indeks (HPI®), der bygger på de gennemsnitlige værelsespriser, som de rejsende har betalt i 2009.
Tallinn - Europas billigste hotelby
Europas såvel som verdens billigste hotelby er stadig Estlands hovedstad Tallinn. Her faldt priserne med 19 pct. fra 560 kr. i 2008 til 2009, og nu koster et hotelværelse gennemsnitligt 451 kr. pr. nat. Tallinn har utrolig meget at byde på, selvom byen ikke er en af Europas største. Byen er fyldt med historiske skatte, som er levn fra fortiden, hvor Tallinn var en stor middelalderby.
Den gamle by er præget af kirkespir og tårne, der rejser sig over stenbelagte gader med hyggelige små butikker og caféer. Hotels.com anbefaler at bo på hotellet Reveal Park Hotel****, hvor du kan prøve lykken på Estlands største kasino; Olympic Casino. Hotellet ligger centralt i gåafstand fra den gamle bydel, hvor du finder Operaen og Kadriorg Palace, som huser Estlands kunstmuseum.
Riga - byen med den bedste udsigt Hvis du vil overnatte i Riga, vil det kun koste dig en krone mere end i Tallinn, for med et prisfald på 24 pct. kostede en overnatning i 2009 i gennemsnit kun 452 kr. Den 800 år gamle østersøby er rig på historie, arkitektur, store parker, museer, kunstgallerier og opera i verdensklasse.
Riga byder både på middelalderhuse og et moderne storbyliv med musikfestivaler, koncerter, folkemusik og et pulserende natteliv. Hotels.com anbefaler at bo på det moderne hotel, Garden Palace Hotel****, som er beliggende i Rigas centrum. Fra hotellet er der kun kort afstand til Katedralen, Riga Slot og fra toppen af St. Peters Kirke tårne har du den bedste udsigt over den gamle by.
Torremolinos - det bedste af Costa Del Sol
Europas tredje billigste by, at bo på hotel i, er Torremolinos på solkysten i Spanien. Fra 2008 til 2009 faldt hotelpriserne med hele 28 pct., og et hotelværelser koster nu gennemsnitligt 486 kr. pr. nat. Torremolinos er først og fremmest stedet, hvor man finder et af Spaniens ældste turistmål tæt på hovedbyen Malaga. Hvad enten du vil have en ferie med masser af oplevelser eller bare trænger til afslapning, så har Torremolinos de bedste rammer. I gågaden, Calle San Miguel, finder du masser af butikker, og for enden af gaden går en trappe direkte ned til den lange sandstrand, hvor du kan nyde lokale fiskespecialiteter langs strandpromenaden.
Den lille, hyggelige fiskerbydel, La Carihuela, med de mange restauranter er også et besøg værd. Hotels.com anbefaler at bo på det centrale Gran Hotel Cervantes****, hvor alle hotellets værelser har en panorama udsigt over havet.
Prag - rig på historie
På fjerdepladsen over billige hotelbyer i Europa finder vi Prag, hvor hotelpriserne er faldet med 18 pct. til en gennemsnitlig værelsespris på 490 kr. pr. nat. Prag har alt hvad en storby skal have af seværdigheder, oplevelser og historiske bygninger, og du er næsten nødt til at vælge fra, så meget der er at se. Især den 650 år gamle Karlsbro tiltrækker turister fra hele verden, som alle vil opleve broens karakteristiske udseende med 30 statuer og skulpturer af katolske helgener.
Den bedste måde at opleve Prag på er på gåben eller en tur med sporvogn til f.eks. Prags miniudgave af Eiffeltårnet, hvor du kan få et overblik over den smukke storby fra oven. Ej at forglemme er du nød til at prøve tjekkisk mad og øl, inden du vender snuden mod Danmark igen. Hotels.com anbefaler at bo på Hotel General*****, som er beliggende i kvarteret Smíchov i hjertet af Prag tæt på Mozart-museet i Villa Bertramka og i gåafstand til Prags gamle bydel.
Budapest - hjertet af Europa
Ungarns hovedstad indtager stadig en femteplads på listen over Europas billigste hotelbyer. Fra 2008 til 2009 faldt hotelpriserne i Budapest med 25 pct., således at en overnatning i byen gennemsnitligt koster 514 kr. Donaufloden deler Budapest i to bydele - en rolig og en mere pulserende bydel med borgen på Budahøjen som pejlemærke. Byen er fuld af hyggelige cafeer og smukke badeanstalter.
Her ligger bl.a. et af Europas dejligste termobade, som byder på afslapning i 40 graders varmt vand i en undendørspool. Hotels.com anbefaler at bo på Queen's Court Hotel & Residence***** for kun 415 kr. for en overnatning. Hotellet ligger i Budapests historiske jødiske kvarter og området har et pulserende natteliv. Det femstjernede hotel har, alt hvad du behøver af selvforkælelse i form af en indendørs pool, en sauna, et fitnesscenter og et spabad med fuld service.
Denne
artikel er skrevet den 30-06-2010 16:29:01
|